Gymnasier og erhvervsskoler: Praktik skal være obligatorisk for alle elever i gymnasiet

Det er i dag frivilligt for gymnasier og deres elever, om de vil engagere sig i praktik. Men det skal der laves om på – ikke mindst fordi de frivillige tilbud om praktik er geografisk ujævnt fordelt, skriver Tomas Kepler, Maja Bødtcher-Hansen, Asger Kjær Sørensen, Lucas Westphal og Julie Kølskov Madsen.

Politisk må Christiansborg bakke op om obligatorisk praktik for gymnasieelever og afsætte penge til det, skriver Tomas Kepler, Maja Bødtcher-Hansen, Asger Kjær Sørensen, Lucas Westphal og Julie Kølskov Madsen.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Unge stilles i dag over for et væld af valgmuligheder, når det kommer til uddannelse.

Men hvordan træffer man et kvalificeret valg, hvis man kun har et overfladisk kendskab til de forskellige uddannelser og er i tvivl om, hvad man for alvor brænder for?

Vores bud er at indføre obligatorisk praktik i de treårige gymnasieuddannelser – hhx, htx og stx, hvor gymnasieeleverne besøger forskellige typer af erhvervskompetencegivende uddannelser for at blive mere afklaret ved valg af videre uddannelse efter gymnasiet.

Praktik bidrager til at gøre eleverne mere afklarede med at vælge en retning efter gymnasiet
Tomas Kepler, Maja Bødtcher-Hansen, Asger Kjær Sørensen, Lucas Westphal og Julie Kølskov Madsen

I dag er det frivilligt for gymnasieskoler og elever, om de vil engagere sig i praktik modsat folkeskolens obligatoriske tilbud om introkurser, erhvervspraktik med videre, som endda har fået ekstra tyngde i den nye folkeskoleaftale.

På nuværende tidspunkt tager over 10.000 gymnasieelever i 3. g årligt imod tilbuddet et par dage i uge 43.

Initiativet modtages positivt blandt de unge, som sætter pris på at møde undervisere, studiemiljø og studerende på forskellige uddannelser. Men vi skal også have de resterende 25.000 elever på årgangen med.

Hjælp til afklaring

Initiativet med obligatorisk praktik er en gylden mulighed for at hjælpe unge, der kigger på deres fremtidige uddannelses- og karrierevej med forventning iblandet usikkerhed og frygt for at træffe forkerte valg.

Det danske uddannelsessystem er overvejende fleksibelt og fyldt med åbne døre, men vi gør det sværere for unge at vælge imellem de mange uddannelser, når de ikke får mulighed for at stifte bekendtskab med dem undervejs i gymnasiet.

Praktikken skal tilbyde konkrete muligheder for at prøve kræfter med, hvad det vil sige at være studerende på en videregående uddannelse, en erhvervsuddannelse eller en anden type uddannelse som for eksempel forsvarets uddannelser.

Læs også

Mandag inviterer minister erhvervslivet til “speeddating” om nye erhvervskandidater: “Vi lader fantasien få frit løb”

Det er vores ønske, at alle uddannelsestyper deltager aktivt for at tilbyde flest mulige elever gode muligheder for at undersøge deres uddannelsesønsker.

Som alternativ til praktik på et uddannelsessted skal det være muligt for eleverne at besøge en virksomhed, hvis det perspektiv er mere attraktivt end forløbet på en uddannelsesinstitution.

Praktik bidrager til at gøre eleverne mere afklarede med at vælge en retning efter gymnasiet.

Organisationen Studiepraktik har lavet en evaluering - af de praktikforløb eleverne var igennem i 2023 – den viser, at 88 procent oplever, at muligheden for praktik har gjort dem klogere på deres uddannelsesvalg.

Lige tilbud for alle

Der er brug for at gøre praktikken obligatorisk for alle gymnasieelever. Ikke mindst fordi de frivillige tilbud om praktik er geografisk ujævnt fordelt.

I dag afhænger det af elevens eget initiativ og den enkelte skoles politik, om der er mulighed for at tage i praktik.

Derudover rammer det socialt skævt, når eleven ofte selv skal betale for transport og overnatning. Det kan forhindre elever fra økonomisk svagere stillede hjem i at tage del i praktikforløb andre steder i landet.

frivillige tilbud om praktik er geografisk ujævnt fordelt
Tomas Kepler, Maja Bødtcher-Hansen, Asger Kjær Sørensen, Lucas Westphal og Julie Kølskov Madsen

Dertil kommer, at det ikke er obligatorisk for de videregående uddannelser eller erhvervsuddannelserne at tilbyde praktik. Elever i regioner, hvor uddannelsesinstitutionerne bakker op om praktikforløbene, kommer derfor i langt højere grad i praktik end elever i regioner, hvor tilbuddene er færre.

Det må hverken være elevernes sociale baggrund, økonomi eller geografi, der afskærer dem fra at afprøve deres drømme om uddannelse og job. Tilbuddet skal være åbent, obligatorisk og lige for alle!

Politisk må Christiansborg bakke op om obligatorisk praktik for gymnasieelever og afsætte penge til det.

Den konkrete udformning af praktikken bør ske i samarbejde med unge repræsentanter, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, Studievalg Danmark og den eksisterende organisation Studiepraktik.

For selv om et par dage på en anden uddannelsesinstitution eller i en virksomhed kan synes som en lille ændring, kan det for samfundet og eleverne være med til at afklare vigtige fremtidige valg om uddannelse og erhverv.

Læs også