Svarer det ikke til at spørge en tyv pænt, om hun ikke vil være så elskværdig og sætte fladskærmen tilbage, hvor hun tog den?

Og er det i virkeligheden ikke en form for selvcensur, når vigtige holdninger hviskes med bøjet nakke i stedet for at blive fremført direkte med kraft og stolthed?

Skjulte interesser gør kritik umulig  

Svaret er ikke kun, at danskere er høflige mennesker, der ikke kan lide at skændes.

Svaret er også, at der er uendeligt mange skjulte og latente interesser i civilsamfundet, der kan gøre fremsættelsen af hård kritik af magthaverne meget svær og ofte umulig.

Bevares, det sker selvfølgelig, at hård kritik kan pakkes fikst ind i pæne, ikke stødende formuleringer uden at miste effekt. Sagen bliver måske slebet for de mest hårdtslående sandheder eller argumenter, og vinklen bliver måske tilpasset et sprog og en dagsorden, der appellerer til modtagerens interesser.

Selvcensuren har i milde tilfælde tåbelige konsekvenser, og i værste fald har selvcensuren alvorlige konsekvenser for vores fremtid.  

Eva Svavars
Partner, Lead Agency

Denne øvelse kan man kalde strategisk og politisk kommunikation, eller man kan kalde det spin.

Men i værste fald er den diplomatiske og kommunikationsstrategiske øvelse udtryk for en frygt for at ytre en kritik af magthavere, fordi kritikken risikerer at give bagslag i form af mistet indflydelse, mistet finansiering, en svækket organisation, et mistet job, mistet ”leverage” i næste forhandlingssituation, etc.

Konsekvenser for vores demokrati

Det er en akilleshæl for vores demokrati, at civilsamfundet udøver selvcensur på grund af frygt for, at ytringer kan true deres indflydelse og eksistens.

Selvcensuren har i milde tilfælde tåbelige konsekvenser, og i værste fald har selvcensuren alvorlige konsekvenser for vores fremtid.

I den milde ende, så har vi for eksempel fortsat to Europa-Parlamenter, både et i Bruxelles og et i Strasbourg. Det er dyrt og unødvendigt, men stort set alle politikere og civilsamfundsaktører, har vigtigere ting på deres politiske agenda, end at ødelægge relationer til Frankrig og spilde politisk goodwill på at bekæmpe dette skandaløse spild af skattekroner.

I den alvorlige ende kan vi nævne den fodslæbende indsats for kystsikring i Danmark. I årtier har eksperter og rapporter advaret os om det ekstreme vejrs trussel mod vores flade land og kysterne. Men intet er for alvor blevet gjort for at forebygge det, vi har i vente, selvom de menneskelige og økonomiske omkostninger bliver alvorlige meget snart. Men hvis det er længere ude i fremtiden end en valgperiode, så er det i praksis ikke snart.

Med midterregeringen kan man også argumentere for, at selvcensuren har sneget sig endnu mere ind i regeringen i et sjældent, hvis nogensinde før set, omfang.

Et regeringsbærende parti, vil altid være mere selvcensurerende end oppositionspartier, men de nuværende regeringspartier, som har haft tradition for heftig indbyrdes kritik, har selvsagt ikke længere interesse i at sige en masse dårligt om hinanden, og det er meget vel årsagen til deres problemer med at definere sig selv – både internt og overfor vælgerne.

Uden et dem, intet os.

Hvad er vigtigst: Din organisations (og dit jobs) overlevelse og plejen af jeres relationer i interessentlandskabet? Eller at I når jeres politiske mål hurtigst muligt? (Svaret ”begge dele” gælder naturligvis ikke, du skal vælge!)

Eva Svavars
Partner, Lead Agency

Test dig selv: Udøver du selvcensur?

Ai Weiwei siger, at vi fornærmer os selv, når vi udøver selvcensur, og at frygten for at ytre vores holdning er en håbløs vej at vælge.

Så derfor præsenterer jeg her en lille test, der kan give stof til eftertanke og diskussion i civilsamfundets organisationer, og som måske kan få magthavere til at overveje, om de skal se mildere på hård kritik, da det er en nødvendighed for et sundt demokrati.

Tænk over følgende:

• Oplever du, at din organisation ikke kommunikerer visse vigtige budskaber af hensyn til jeres økonomiske interesser og/eller jeres politiske relationer?
• Hvad er vigtigst: Din organisations (og dit jobs) overlevelse og plejen af jeres relationer i interessentlandskabet? Eller at I når jeres politiske mål hurtigst muligt? (Svaret ”begge dele” gælder naturligvis ikke, du skal vælge!)
• Det sidste debatindlæg jeres organisation fik i print: Kunne det have stået tydeligere i sin kritik af eller opfordring til de ansvarlige politikere i den givne sag?
• Oplever du, at det kun er tilladt for aktivister, kunstnere, børn, unge og pensionister at provokere, tale med store ord og fremføre hård kritik af magthavere?

Her kommer en påstand på falderebet til videre debat: Ligger den virkelige frihed til at fremføre kritik af magthaverne stadigt mere hos virksomhederne, hvor uafhængigheden er større, end hos civilsamfundet?

Flere og flere virksomheder engagerer sig i samfundsudviklingen, og de søger at påvirke sager, de finder vigtige. ”Corporate activism” er et kommercielt, demokratisk og civiliseret oprør mod politisk dødvande og tøven.

Er det i erhvervslivet, at fremtidens frygtløse, politiske debat skal blomstre og løsningerne findes?